Vores Rødder

“Den voksne kan fremme bevægelsesudviklingen ved at understøtte barnets spontane bevægelsesrytme f.eks. med trommerytmer.”

Astrid Gøssel

Astrid Gøssel (1891–1975) var uddannet pianist og musikpædagog og arbejdede gennem mange år som bevægelsespædagog. Hun udviklede gennem sit arbejde med børns sanse-motoriske og rytmisk-musikalske udvikling en pædagogisk metode, hun kaldte “den ledede og motiverede bevægelsesleg”.

Astrid Gøssels arbejde bygger på et helhedssyn. Ideen om en “enhed mellem læring, forståelse og skabende virksomhed”, og mellem barnets motoriske, rytmiske og øvrige musikalske udvikling.

Studier af små børns spontane leg var et væsentligt udgangspunkt for Gøssels arbejde. Hun understregede legens betydning for det lille barns fysiske og psykiske udvikling og fremhævede, at begrænsede legemuligheder begrænser udviklingen.

Astrid Gøssel mødte under sit arbejde som underviser komponisten Bernhard Christensen. De var begge optaget af jazzmusikken med dens rytmiske udtryk og improvisation og indledte et samarbejde, der kom til at præge den kommende musikpædagogik. De underviste begge på flere pædagogseminarier og kom til at sætte sit præg på pædagogikken indenfor vuggestuer, børnehaver og “lilleskoler”.

Astrid Gøssel blev optaget af andre kulturers bevægelsesformer, der ofte var bedre udviklede og mere hensigtsmæssige end i vores kultur. Dette kom til at danne grundlag for Gøssels syn på opvækstmiljøets betydning for udviklingen af menneskets bevægelsesmønstre.

I arbejdet med voksne elever, hvor bevægelserne i højere grad er indøvede (u)vaner, bygger Gøssel undervisningen op omkring et øvelsesstof, som fremmer hensigtsmæssige hverdagsbevægelser. Herfra kan der eksperimenteres og improviseres, med og uden brug af musik. Målet er gode bevægevaner og forståelse af bevægelsens betydning for holdning og livsglæde.

Gøsselskolen er et produkt af de ideer og den praksis Astrid Gøssels og Bernhard Christensens elever har taget med sig fra deres læremestre – ideer og en praksis, der uden tvivl er præget af den personlige udformning, disse elever har givet det oprindelige idegrundlag.

Bevægelseslegen (arbejdsmetoden)

Det var vigtigt for Astrid Gøssel, at “tage udgangspunkt i barnet, der hvor det er”. Det indebærer, at bevægelseslegen altid skal være lystbetonet og tage udgangspunkt i barnets spontane, autentiske bevægelsesmønstre.

Barnets bevægelsesmønstre rummer forskellige rytmer og tempi. Den voksne kan fremme bevægelsesudviklingen ved at understøtte barnets spontane bevægelsesrytme f.eks. med trommerytmer.

I arbejdsmetoden indgår Rammesange og rammelege (en form for sange og sanglege), der kan anvendes frit og improviserende, så børnene kan være aktivt medskabende. Her er der mulighed for at eksperimentere med tekst og melodi, der inspirerer til bevægelse og kreativitet.

Igennem bevægelseslegen støttes barnet i sin udvikling. Udover den sanse-motoriske og rytmisk-musikalske udvikling, styrkes barnets personlighed gennem fantasi og kreativitet. Det sociale samspil lærer barnet at lytte, iagttage og samarbejde, og gennem bevægelseslegen opdager barnet nye muligheder og ressourcer i sig selv. Dette er med til at styrke barnets selvtillid og selvværd.

Tekst fra Gøsselforeningen

Lotte Kærså

Lotte Kærså har gennem mere end 50 år arbejdet med børn og musik, bevægelse og rytmik.

Småbørnspædagog, musik-og bevægelsepædagog, komponist og forfatter til en række børnesange Lotte Kærså har en klassisk musikbaggrund og er uddannet af Astrid Gøssel og Bernhard Christensen. Har bl.a. undervist i børneinstitutioner, skoler, seminarier, og i mange år på Danmarks Lærerhøjskole. Er nu lærer på årskurset “Leg, Musik og Bevægelse” på Rytmisk Musikkonservatorium. Har medvirket i   radio- og TV-produktioner for børn, har lavet film, skrevet bøger og artikler om emnet. Har bl.a.,sammen med Dorte Laumann, lavet DVD’en “Leg,Musik og Bevægelse”
i 2006. Et undervisningsmateriale der handler om børns musik- og bevægelsesleg i førskole og de første år i skolen.
Lotte Kærså dannede i 1979 gruppen “Lotte Kærså og Græsrødderne” sammen med sine sønner, Morten, Rasmus og Mads Kærså og med Klaus Mentzer, Jakob Andersen og skiftende børnekor. Morten Kærså er kapelmester og arrangerer musik og sange i samarbejde med LK.
Gruppen har indspillet 3 LP’er og 5 CD’er: “Jeg har set det selv” – “Hjemme i vores gade”og “Vil du låne min solkasket”, er de gamle LPér. De fleste sange herfra er opsamlet og indspillet på CD’erne:
“Bar’ jeg ka'” – “Her bor jeg” – “Avra for Laura” – “Killi Milli Maxi” og “Græsrøddernes “Bedste”
Sangene fra de forskellige udgivelser er samlet i sangbogen:
“Her bor jeg” 53 sange af Lotte Kærså.
Til CD’erne “Avra for Laura” og “Killi Milli Maxi” findes der arbejdshæfter.
Det er sange og lege, som børn og forældre kan være sammen om. Som henvender sig til både vuggestue- børnehave- og små skolebørn.
“Killi Milli Maxi,” hvis målgruppe er de første år i skolen, vil dog også kunne anvendes i børnehaven.
Sangene pejler børnene ind på udvalgte dele af den mangfoldige verden. F.eks. er “Her bor jeg”, “Drillesang”og “Go’morgenrock” fortællinger fra hverdagen, man kan identificere sig med. “Stop, stop et stoppested”, “Ude på det store hav”, “Se det lille tog”, “Kikkerten” eller “Vi har et cirkus” er sange børnene kan lege og digte videre på. De stille Ballader som “Lille sorte kat”, “Inde i mit Hemli’hus”, “Byen sover” og “Sidste Stop” er sidde-liggestille- og lyttemusik.
Hensigten med sangene og musikken er, at udfordre børnenes eget initiativ.
De skal bruge deres krop og sanser, deres fantasi og følelser i den rytmisk­musikalske leg.
Sprog, begreber og motoriske færdigheder udvikles, når glade børn sammen med andre børn og voksne, lytter, synger, spiller,danser, digter og agerer, når de ruller, kryber, kravler og slår kolbøtter. Leg og læring er hinandens forudsætning.
DGI’s Musik- og bevægelsesudvalg skriver på CD’en “Avra for Laura”, udgivet af DGI:
“Hvem kender ikke Lotte Kærsås geniale, velklingende børnesange? Enkle, rytmiske og fulde af livsglæde. Ægte kærlighedserklæringer til alle børn. Lotte Kærså kender børnenes univers. Lotte Kærsås viden om børns musikalske og motoriske udvikling er stor og velfunderet.
Lotte Kærsås pædagogiske indsigt og sønnen Morten Kærsås musikalske begavelse og iderigdom går op i en højere enhed, som vi tror appellerer
til såvel børn som instruktører “.
Tekst fra Legogmusik.dk

Anne Brodersen og Bente Pedersen

Modellen om grundmotorik

Når vi taler om ‘de primære sanser’, ‘grundbevægelser’ og ‘grundlege’, støtter vi os til ‘Modellen om grundmotorik’, som er udviklet af Anne Brodersen og Bente Pedersen.

Modellen beskriver den naturbundne rækkefølge i den motoriske udvikling og har som noget ganske særligt taget det allerførste, der igangsætter bevægelse, med – nemlig sansning og reflektoriske bevægelser. 

Modellen understreger vigtigheden af børns leg for hele deres udvikling samt hvilke lege, der er naturlige for børn over hele kloden; lege, som de skal have mulighed for at igangsætte og udøve. Den illustrerer hvilke tiltag vi voksne kan bruge, hvis børnene ikke leger disse grundlege. Derved kommer modellen også ind på kulturen og miljøet, som kan støtte eller hindre børn i deres udvikling.

Beskrivelsen af børnenes grundlege giver en klar forståelse for børnenes glæde ved at bruge krop og stemme, rytme og fællesskab – fra de basale til de sociale grundlege.

“Jo rigere man leger grundlege, jo rigere liv senere” (Citat Anne Brodersen).  

Modellen er illustreret som et træ, Udviklingstræet:

Rødderne: Sansning, reflekser og grundmotorik (som igangsættes af barnet selv)

Stammen: Grundlege (som igangsættes af barnet selv)

Kronen: Færdigheder (som kommer udefra)

Udviklingstræet illustrerer, hvad der er vigtigt for barnet at få stimuleret og få mulighed for at øve og at mestre, som forudsætning for at udvikle sig og erobre ny kunnen. Det illustrerer, hvad vi voksne skal støtte børnene i, hvilke rammer og aktiviteter, der er vigtige og – ikke mindst – hvad vi kan forvente af børnene.