“Den voksne kan fremme bevægelsesudviklingen ved at understøtte barnets spontane bevægelsesrytme f.eks. med trommerytmer.”
Vores Rødder
Astrid Gøssel
Astrid Gøssel (1891–1975) var uddannet pianist og musikpædagog og arbejdede gennem mange år som bevægelsespædagog. Hun udviklede gennem sit arbejde med børns sanse-motoriske og rytmisk-musikalske udvikling en pædagogisk metode, hun kaldte “den ledede og motiverede bevægelsesleg”.
Astrid Gøssels arbejde bygger på et helhedssyn. Ideen om en “enhed mellem læring, forståelse og skabende virksomhed”, og mellem barnets motoriske, rytmiske og øvrige musikalske udvikling.
Studier af små børns spontane leg var et væsentligt udgangspunkt for Gøssels arbejde. Hun understregede legens betydning for det lille barns fysiske og psykiske udvikling og fremhævede, at begrænsede legemuligheder begrænser udviklingen.
Astrid Gøssel mødte under sit arbejde som underviser komponisten Bernhard Christensen. De var begge optaget af jazzmusikken med dens rytmiske udtryk og improvisation og indledte et samarbejde, der kom til at præge den kommende musikpædagogik. De underviste begge på flere pædagogseminarier og kom til at sætte sit præg på pædagogikken indenfor vuggestuer, børnehaver og “lilleskoler”.
Astrid Gøssel blev optaget af andre kulturers bevægelsesformer, der ofte var bedre udviklede og mere hensigtsmæssige end i vores kultur. Dette kom til at danne grundlag for Gøssels syn på opvækstmiljøets betydning for udviklingen af menneskets bevægelsesmønstre.
I arbejdet med voksne elever, hvor bevægelserne i højere grad er indøvede (u)vaner, bygger Gøssel undervisningen op omkring et øvelsesstof, som fremmer hensigtsmæssige hverdagsbevægelser. Herfra kan der eksperimenteres og improviseres, med og uden brug af musik. Målet er gode bevægevaner og forståelse af bevægelsens betydning for holdning og livsglæde.
Gøsselskolen er et produkt af de ideer og den praksis Astrid Gøssels og Bernhard Christensens elever har taget med sig fra deres læremestre – ideer og en praksis, der uden tvivl er præget af den personlige udformning, disse elever har givet det oprindelige idegrundlag.
Bevægelseslegen (arbejdsmetoden)
Det var vigtigt for Astrid Gøssel, at “tage udgangspunkt i barnet, der hvor det er”. Det indebærer, at bevægelseslegen altid skal være lystbetonet og tage udgangspunkt i barnets spontane, autentiske bevægelsesmønstre.
Barnets bevægelsesmønstre rummer forskellige rytmer og tempi. Den voksne kan fremme bevægelsesudviklingen ved at understøtte barnets spontane bevægelsesrytme f.eks. med trommerytmer.
I arbejdsmetoden indgår Rammesange og rammelege (en form for sange og sanglege), der kan anvendes frit og improviserende, så børnene kan være aktivt medskabende. Her er der mulighed for at eksperimentere med tekst og melodi, der inspirerer til bevægelse og kreativitet.
Igennem bevægelseslegen støttes barnet i sin udvikling. Udover den sanse-motoriske og rytmisk-musikalske udvikling, styrkes barnets personlighed gennem fantasi og kreativitet. Det sociale samspil lærer barnet at lytte, iagttage og samarbejde, og gennem bevægelseslegen opdager barnet nye muligheder og ressourcer i sig selv. Dette er med til at styrke barnets selvtillid og selvværd.
Tekst fra Gøsselforeningen
Lotte Kærså
Lotte Kærså har gennem mere end 50 år arbejdet med børn og musik, bevægelse og rytmik.
Anne Brodersen og Bente Pedersen
Modellen om grundmotorik
Når vi taler om ‘de primære sanser’, ‘grundbevægelser’ og ‘grundlege’, støtter vi os til ‘Modellen om grundmotorik’, som er udviklet af Anne Brodersen og Bente Pedersen.
Modellen beskriver den naturbundne rækkefølge i den motoriske udvikling og har som noget ganske særligt taget det allerførste, der igangsætter bevægelse, med – nemlig sansning og reflektoriske bevægelser.
Modellen understreger vigtigheden af børns leg for hele deres udvikling samt hvilke lege, der er naturlige for børn over hele kloden; lege, som de skal have mulighed for at igangsætte og udøve. Den illustrerer hvilke tiltag vi voksne kan bruge, hvis børnene ikke leger disse grundlege. Derved kommer modellen også ind på kulturen og miljøet, som kan støtte eller hindre børn i deres udvikling.
Beskrivelsen af børnenes grundlege giver en klar forståelse for børnenes glæde ved at bruge krop og stemme, rytme og fællesskab – fra de basale til de sociale grundlege.
“Jo rigere man leger grundlege, jo rigere liv senere” (Citat Anne Brodersen).
Modellen er illustreret som et træ, Udviklingstræet:
Rødderne: Sansning, reflekser og grundmotorik (som igangsættes af barnet selv)
Stammen: Grundlege (som igangsættes af barnet selv)
Kronen: Færdigheder (som kommer udefra)
Udviklingstræet illustrerer, hvad der er vigtigt for barnet at få stimuleret og få mulighed for at øve og at mestre, som forudsætning for at udvikle sig og erobre ny kunnen. Det illustrerer, hvad vi voksne skal støtte børnene i, hvilke rammer og aktiviteter, der er vigtige og – ikke mindst – hvad vi kan forvente af børnene.