De aktiviteter, lege og sange, vi bruger, er enkle og derfor også enkle at sætte i gang. Der kræves ikke lange, indviklede forklaringer, hvor nogle børn kan blive tabt i svinget. Legene giver sig selv, og vi synger om det vi skal hen ad vejen. På denne måde kan alle være med. Legene er rammelege, som er fleksible i forhold til de ideer, der opstår; der er ikke en fuldstændig bestemt måde at lege dem på, og legene kan sagtens klare at udvikle sig og ændres. Det skaber et trygt, fælles rum, hvor alle slags børn tør komme på banen og bruge sig selv aktivt.
Grundlege har nogle grundelementer, som kan varieres i det uendelige. Det kan for eksempel være gemmeleg, fangeleg, kaste-gribe-sparkelege, ud-og-hjemlege, leg med mimik, stemme og lyde. Det er lege, som bygger på fundamentet af sansning og motorik, og som i forskellig grad inddrager alle sider af barnet; kreativitet, sprog, samarbejde, fantasi og følelser. Når vi lader os inspirere af børnenes egne lege, grundlegene, skaber vi rammer, der støtter børnenes egen skabende virksomhed. Vi sikrer, at legenes karakter er overskuelige og tydelige for børnene, at de er enkle nok til, at børnene kan komme med nye indspark og dermed være med til at udvikle legen. Samtidigt sikrer sådanne lege, at alle sider af børnenes udvikling styrkes.
Den voksne i rytmikken indtager forskellige positioner i forhold til børnene: Vi kan være foran børnene, ved siden af børnene og bagved børnene. At være foran betyder, at den voksne tager initiativet til legen og sætter stemningen og rammerne for den. Det kan både være fysiske rammer og legens rammer (læs om rammelege ovenfor). At være ved siden af betyder, at den voksne deltager på lige fod med børnene, og at både børn og voksne kan komme med input til legens videreudvikling. At være bagved børnene betyder, at den voksne følger børnenes ideer, holder sig i baggrunden og ser, hvad der udspiller sig. Når den voksne fornemmer, at børnene har brug for nye indspark, går den voksne foran igen. Når den voksne veksler mellem positionerne sikres dynamikken i legene og børnene oplever indflydelse og meningsfuldhed, som styrker deres motivation. Samtidig giver det den voksne mulighed for at lære nyt om børnenes relationer, interesser og udvikling.
Leg er spontanitet, kreativitet og improvisation. Det skal legene, vi leger i rytmik, kunne rumme. Når vi leger sammen skal vi også rumme hinanden og lytte til hinanden. Det gælder både børnene imellem og mellem voksne og børn. Det giver stærke følelser for hinanden at lege sammen. Når den voksne vil et bestemt sted hen med en leg, kræver det af den voksne, ”at kunne lede med nænsom hånd” (citat Lotte Kærså), så den gode leg og stemning forbliver intakt.
Når man er i flow, rettes alt ens opmærksomhed på den aktivitet, man er i gang med, man glemmer tid og sted og er koncentreret. Flow er et optimalt læringsrum. For at komme i flow skal legen være tilpas udfordrende (ikke for let og ikke for svær) samt være overskuelig og meningsfuld. Børnene skal have mulighed for at have indflydelse på legen og vide, hvad der forventes af dem. Og så skal glæden og lysten til legen være en drivende faktor også for de voksne.
I rytmik skal der være plads til både det vilde og det stille. Der skal også være plads til både de vilde og til de stille. Gennem rammelege, hvor legens regler og rammer er tydelige for børnene, kan vi slippe vildskaben løs: De vilde bevægelser, vilde lyde, vild eksperimenteren. Vi kan også være musestille, lyttende og opmærksomme. At veksle mellem disse to yderpunkter kræver impulsstyring og koncentration. I legene er der elementer, der tiltaler de meget energisk motoriske børn og andre elementer, der tiltaler de mere stillesiddende. Børnene deltager på hver deres præmisser, men bliver samtidigt i trygge rammer udfordret, så de får gode erfaringer med at turde, med at rykke deres grænser og lære nyt om dem selv og deres krop.