Det rytmisk-motoriske fundamentMusik er intuitivt. Når det lille barn hører musik, sang eller rytmer, begynder det at rokke rytmisk frem og tilbage. Hjernens motoriske center bliver aktiveret, når vi hører musik, så det er faktisk svært at sidde stille – især for børn, mens der spilles eller synges. Netop dette tager vi udgangspunkt i, når vi laver rytmik, for her handler det blandt andet om at skabe lyst til bevægelse. Når rytmer og bevægelse hænger uløseligt sammen, er det vigtigt, at rytmen passer til bevægelsen. Ved at bruge forskellige rytmer, der passer til barnets bevægemønstre, støttes barnet i dets motoriske udvikling og bevægelsesglæde.
RytmeGennem musik- og bevægelsesleg understøttes barnets medfødte musikalitet. At være sammen i et rytmisk fællesskab giver glæde og energi, og det får børnene til at blive i en aktivitet eller bevægelse i længere tid; det er sjovere at hoppe til en god understøttende rytme end at hoppe uden. Rytme er i mange ting – i vores bevægelser, i vores sprog og i måden, vi kommunikerer på. Når vores bevægelser er rytmiske, er det energibesparende for krop og hjerne. Når vi har fanget sprogets rytme, flyder det hele lettere. Og når vi kan opnå en rytme, der veksler mellem at se de andre og selv blive set, lytte til de andre og selv blive lyttet til, er grundlaget for god kommunikation skabt. Alt dette kan vi styrke i rytmikken.
TrommeTrommen er et godt arbejdsredskab for den voksne. Man kan nå rigtig langt med få og enkle rytmer. Trommen er med til at give os en fælles puls og et fællesskab: Vi bevæger os på hver vores måde, men vi gør det sammen, på samme tid. Når børn spiller på trommer, er det en leg. Man leger med rytme, dynamik, improvisation, udtryk og puls, samtidigt med at barnet bruger både sin grovmotorik og finmotorik. Det er socialt samvær at spille tromme og et potentiale til at arbejde med børnenes relationer og selvopfattelse. Legene på tromme indebærer, at man både spiller som en del af gruppen, at man lytter til hinanden og at man selv bliver lyttet til. Man har dermed mulighed for at udtrykke sig og tage sin egen plads samtidigt med, at man giver plads, respekterer hinanden og indgår i fællesskabet.
Stemninger og udtrykMusikken skaber en fælles ramme og en stemning, vi kan mødes i. Gennem musik kan vi lege med udtryk og stemninger: Når vi synger stille og sidder ganske tæt sammen, skabes én type stemning, og når vi skråler og løber rundt skaber det en anden stemning. Når vi spiller en hurtig og høj galoprytme, er børnene hurtigt på benene som vilde heste, og når trommen stopper, skifter stemningen i rummet, og børnene bliver straks opmærksomme på ændringen i legen.
RytmeGennem musik- og bevægelsesleg understøttes barnets medfødte musikalitet. At være sammen i et rytmisk fællesskab giver glæde og energi, og det får børnene til at blive i en aktivitet eller bevægelse i længere tid; det er sjovere at hoppe til en god understøttende rytme end at hoppe uden. Rytme er i mange ting – i vores bevægelser, i vores sprog og i måden, vi kommunikerer på. Når vores bevægelser er rytmiske, er det energibesparende for krop og hjerne. Når vi har fanget sprogets rytme, flyder det hele lettere. Og når vi kan opnå en rytme, der veksler mellem at se de andre og selv blive set, lytte til de andre og selv blive lyttet til, er grundlaget for god kommunikation skabt. Alt dette kan vi styrke i rytmikken.
TrommeTrommen er et godt arbejdsredskab for den voksne. Man kan nå rigtig langt med få og enkle rytmer. Trommen er med til at give os en fælles puls og et fællesskab: Vi bevæger os på hver vores måde, men vi gør det sammen, på samme tid. Når børn spiller på trommer, er det en leg. Man leger med rytme, dynamik, improvisation, udtryk og puls, samtidigt med at barnet bruger både sin grovmotorik og finmotorik. Det er socialt samvær at spille tromme og et potentiale til at arbejde med børnenes relationer og selvopfattelse. Legene på tromme indebærer, at man både spiller som en del af gruppen, at man lytter til hinanden og at man selv bliver lyttet til. Man har dermed mulighed for at udtrykke sig og tage sin egen plads samtidigt med, at man giver plads, respekterer hinanden og indgår i fællesskabet.
Stemninger og udtrykMusikken skaber en fælles ramme og en stemning, vi kan mødes i. Gennem musik kan vi lege med udtryk og stemninger: Når vi synger stille og sidder ganske tæt sammen, skabes én type stemning, og når vi skråler og løber rundt skaber det en anden stemning. Når vi spiller en hurtig og høj galoprytme, er børnene hurtigt på benene som vilde heste, og når trommen stopper, skifter stemningen i rummet, og børnene bliver straks opmærksomme på ændringen i legen.
Musik skaber en let forståelig ramme
Vi opdrager ikke til musik men med musik. For os handler musikken ikke om, at lære svære færdigheder på et instrument. Vi arbejder med og styrker den intuitive musikalitet. Vi bruger sang, tromme og musik som en fleksibel, men tydelig ramme om legen. Det gør det nemt at forstå og forholde sig til for børnene. Derved undgår man lange og kedelige forklaringer, som hurtigt kan tage energien ud af gruppen og sende tankerne andre steder hen. Når trommen eller sangen starter, starter legen! Det har en samlende effekt, og det gør det let at forstå. Det er dermed også let at gå ind i legen og deltage med hele sin glade krop, sin stemme og sin fantasi.
Hvad sker der fysisk når vi påvirkes af musik
Musik har en bemærkelsesværdig evne til at påvirke vores krop og sind på mange måder. Når vi lytter til musik, sker der en række fysiske reaktioner i vores krop, som kan have både kort- og langsigtede effekter.
Hjernen og musik
Når vi lytter til musik, aktiveres flere områder i hjernen. Musik stimulerer frigivelsen af dopamin, et kemikalie, der er forbundet med glæde og belønning. Dette kan forklare, hvorfor vi ofte føler os glade eller opløftede, når vi hører vores yndlingssange. Desuden kan musik også aktivere hippocampus, som er ansvarlig for hukommelse og læring, hvilket kan hjælpe os med at huske bestemte begivenheder eller følelser, der er forbundet med en bestemt melodi.
Hjerterytme og blodtryk
Musik kan også påvirke vores hjerterytme og blodtryk. Rolig og afslappende musik kan sænke hjerterytmen og reducere blodtrykket, hvilket kan hjælpe med at reducere stress og angst. Omvendt kan hurtig og energisk musik øge hjerterytmen og blodtrykket, hvilket kan give os et energiboost og øge vores opmærksomhed og koncentration.
Fysisk bevægelse og koordination
Musik har også en direkte indflydelse på vores fysiske bevægelser. Rytmen i musik kan stimulere vores motoriske system og forbedre vores koordination og balance. Dette er grunden til, at musik ofte bruges i træning og rehabilitering for at hjælpe med at forbedre motoriske færdigheder og fremme fysisk aktivitet.
Vi opdrager ikke til musik men med musik. For os handler musikken ikke om, at lære svære færdigheder på et instrument. Vi arbejder med og styrker den intuitive musikalitet. Vi bruger sang, tromme og musik som en fleksibel, men tydelig ramme om legen. Det gør det nemt at forstå og forholde sig til for børnene. Derved undgår man lange og kedelige forklaringer, som hurtigt kan tage energien ud af gruppen og sende tankerne andre steder hen. Når trommen eller sangen starter, starter legen! Det har en samlende effekt, og det gør det let at forstå. Det er dermed også let at gå ind i legen og deltage med hele sin glade krop, sin stemme og sin fantasi.
Hvad sker der fysisk når vi påvirkes af musik
Musik har en bemærkelsesværdig evne til at påvirke vores krop og sind på mange måder. Når vi lytter til musik, sker der en række fysiske reaktioner i vores krop, som kan have både kort- og langsigtede effekter.
Hjernen og musik
Når vi lytter til musik, aktiveres flere områder i hjernen. Musik stimulerer frigivelsen af dopamin, et kemikalie, der er forbundet med glæde og belønning. Dette kan forklare, hvorfor vi ofte føler os glade eller opløftede, når vi hører vores yndlingssange. Desuden kan musik også aktivere hippocampus, som er ansvarlig for hukommelse og læring, hvilket kan hjælpe os med at huske bestemte begivenheder eller følelser, der er forbundet med en bestemt melodi.
Hjerterytme og blodtryk
Musik kan også påvirke vores hjerterytme og blodtryk. Rolig og afslappende musik kan sænke hjerterytmen og reducere blodtrykket, hvilket kan hjælpe med at reducere stress og angst. Omvendt kan hurtig og energisk musik øge hjerterytmen og blodtrykket, hvilket kan give os et energiboost og øge vores opmærksomhed og koncentration.
Fysisk bevægelse og koordination
Musik har også en direkte indflydelse på vores fysiske bevægelser. Rytmen i musik kan stimulere vores motoriske system og forbedre vores koordination og balance. Dette er grunden til, at musik ofte bruges i træning og rehabilitering for at hjælpe med at forbedre motoriske færdigheder og fremme fysisk aktivitet.
