Fællesskab
Fællesskab er nøgleordet for rytmik. Rytmik er noget vi gør og skaber sammen. I rytmikken er der plads til improvisation og medskaben, og dermed får vi oplevelser, som ligger ud over det, man lige selv kunne finde på i det øjeblik. Det, at vi er sammen, har værdi.
KommunikationMusik er kommunikation. Man hører, man synger, man laver lyd, man lytter, man bliver lyttet til, man svarer, man imiterer. Kommunikationen kan bestå af kropssprog, af trommerytmer, af sproglige indfald og udråb. I de rytmisk rammer kan man få vigtige kompetencer til at “time” sin kommunikation. Ens bidrag til fællesskabet skal gerne være i en udstrækning, som de andre kan forholde sig til: Trommesoloen må ikke strække sig over så lang tid, at de andre mister koncentrationen, og ens bevægelsesidé må ikke være så omfattende, at de andre ikke kan følge med.
At blive set og se andreLotte Kærså har sagt det så fint, det handler om at blive set og se andre. Når man er med i rytmikken, er det de voksnes ansvar, at alle føler sig som en del af fællesskabet, det gør vi helt enkelt ved at se og anerkende det enkelte barn og gruppen som helhed. Eksempelvis hvis hele gruppen leger løver, og et enkelt barn finder på, at løven sniger sig afsted, så kan man bruge det: Eiii…se lige Johan er en snigende løve. Bare det at høre sit navn giver allerede Johan motivation til at fortsætte, og de andre børn ser måske Johan som en snigende løve og imiterer ham. Det er ikke bare med til at give selvtillid men også et stort selvværd: Jeg fandt på noget, og det blev set og det var en positiv oplevelse. De andre børn ser Johan og får inspiration den vej. Næste gang er det sikkert en anden, som bliver set. Det er den positive kommunikation, som leder hele holdet.
Imitation Børn lærer af at imitere andre. For os er imitation ikke en direkte kopiering, men en måde at blive inspireret til nye bevægelser. Man kigger på en anden, bliver inspireret og udøver så bevægelsen på sin egen måde – man skaber sit eget udtryk. Den voksne kan henlede børnene på hinanden ved at synge om, hvem der gør hvad eller bruge en leg, der lægger op til, at et barn viser en bevægelse, som de andre skal imitere. Det styrker kropsbevidstheden og kropsbeherskelsen, det giver et udvidet bevægelsesrepertoire og da bevægelsen ikke skal laves på en helt bestemt måde, styrker det selvværdet og glæden ved at bruge sin krop. Desuden bliver børnene opmærksomme på hinanden. De voksne er rollemodeller for børnene, så det er afgørende, at de voksne også er aktive i rytmik, nogle gange på gulvet sammen med børnene og nogle gange bagved eller ved siden af børnene, men altså med stort engagement i og fokus på legen.
Fællesskab er nøgleordet for rytmik. Rytmik er noget vi gør og skaber sammen. I rytmikken er der plads til improvisation og medskaben, og dermed får vi oplevelser, som ligger ud over det, man lige selv kunne finde på i det øjeblik. Det, at vi er sammen, har værdi.
KommunikationMusik er kommunikation. Man hører, man synger, man laver lyd, man lytter, man bliver lyttet til, man svarer, man imiterer. Kommunikationen kan bestå af kropssprog, af trommerytmer, af sproglige indfald og udråb. I de rytmisk rammer kan man få vigtige kompetencer til at “time” sin kommunikation. Ens bidrag til fællesskabet skal gerne være i en udstrækning, som de andre kan forholde sig til: Trommesoloen må ikke strække sig over så lang tid, at de andre mister koncentrationen, og ens bevægelsesidé må ikke være så omfattende, at de andre ikke kan følge med.
At blive set og se andreLotte Kærså har sagt det så fint, det handler om at blive set og se andre. Når man er med i rytmikken, er det de voksnes ansvar, at alle føler sig som en del af fællesskabet, det gør vi helt enkelt ved at se og anerkende det enkelte barn og gruppen som helhed. Eksempelvis hvis hele gruppen leger løver, og et enkelt barn finder på, at løven sniger sig afsted, så kan man bruge det: Eiii…se lige Johan er en snigende løve. Bare det at høre sit navn giver allerede Johan motivation til at fortsætte, og de andre børn ser måske Johan som en snigende løve og imiterer ham. Det er ikke bare med til at give selvtillid men også et stort selvværd: Jeg fandt på noget, og det blev set og det var en positiv oplevelse. De andre børn ser Johan og får inspiration den vej. Næste gang er det sikkert en anden, som bliver set. Det er den positive kommunikation, som leder hele holdet.
Imitation Børn lærer af at imitere andre. For os er imitation ikke en direkte kopiering, men en måde at blive inspireret til nye bevægelser. Man kigger på en anden, bliver inspireret og udøver så bevægelsen på sin egen måde – man skaber sit eget udtryk. Den voksne kan henlede børnene på hinanden ved at synge om, hvem der gør hvad eller bruge en leg, der lægger op til, at et barn viser en bevægelse, som de andre skal imitere. Det styrker kropsbevidstheden og kropsbeherskelsen, det giver et udvidet bevægelsesrepertoire og da bevægelsen ikke skal laves på en helt bestemt måde, styrker det selvværdet og glæden ved at bruge sin krop. Desuden bliver børnene opmærksomme på hinanden. De voksne er rollemodeller for børnene, så det er afgørende, at de voksne også er aktive i rytmik, nogle gange på gulvet sammen med børnene og nogle gange bagved eller ved siden af børnene, men altså med stort engagement i og fokus på legen.
Improvisation I rytmikken er der plads til improvisation. I legene skabes plads både til improvisation som en del af intentionen i legene og i form af børnenes impulsive idéer. Det er de voksnes opgave at gribe idéerne ved at se og følge børnene. I trommelege kan det for eksempel være en del af legen, at børnene får lov at fyre den af med en trommesolo. Trangen til at slå løs på trommen, kommer for nogle børn helt af sig selv og for andre er der brug for tid til at få modet til at spille – derfor er det også vigtigt med masser af gentagelser og genkendelighed, som giver tryghed og modet til at bidrage. Improvisationen er en måde at udtrykke sig på; Her er jeg og jeg bidrager med dette, det skaber selvværd, giver en plads i fællesskabet og mulighed for at afprøve egne grænser og udtryk. Den voksnes rolle er vigtigt, der skal vises begejstring både for store og små improvisationer, det handler om at se det enkelte barn, der hvor de er og give dem luft under vingerne. På samme måde må den voksne være klar på at gribe børnenes impulsive idéer, måske udvikler legen sig i en helt anden retning, end den den voksne havde forestillet sig, men når vi tør gribe børnenes idéer, både dem som bliver udtalt, men også dem vi ser foregå rundt om i periferien, da mærker børnene, at vi ser dem og de er værdige i legen.
Den voksnes rolle Den voksne har en rolle som balancerer mellem at kunne gå foran, ved siden af og bagved børnene (læs mere om den voksnes positioner under ‘Leg’). Det kræver en god fleksibilitet af den voksne og en evne til at kunne se og mærke børnegruppen. Det er en fornem opgave at kunne sætte en enkel og fleksibel ramme, som børnene let kan agere i. Den voksne er tovholder og stemningssætter, den voksne “holder rummet” så der er trygt og rart at være. Det er den voksnes opgave at støtte fællesskabet på en rar og positiv måde.
For børnene er legen fuld af fantasi, stemninger, løjer og en hel del alvor. Det er børnenes vigtigste arbejde at lege og udtrykke sig sammen med andre og det er de voksnes rolle at understøtte dette.
Den voksnes rolle Den voksne har en rolle som balancerer mellem at kunne gå foran, ved siden af og bagved børnene (læs mere om den voksnes positioner under ‘Leg’). Det kræver en god fleksibilitet af den voksne og en evne til at kunne se og mærke børnegruppen. Det er en fornem opgave at kunne sætte en enkel og fleksibel ramme, som børnene let kan agere i. Den voksne er tovholder og stemningssætter, den voksne “holder rummet” så der er trygt og rart at være. Det er den voksnes opgave at støtte fællesskabet på en rar og positiv måde.
For børnene er legen fuld af fantasi, stemninger, løjer og en hel del alvor. Det er børnenes vigtigste arbejde at lege og udtrykke sig sammen med andre og det er de voksnes rolle at understøtte dette.
