Legende tilgang
Rytmikken er lystbetonet og understøtter børns naturlige måde at eksperimentere med krop og bevægelse.Alle kan deltage på egne præmisser og det giver blandt andet børn, som ikke er så glade for at bevæge sig, et rum, hvor de også kan være med og få nogle succesoplevelser med deres krop. At få glæde ved bevægelse og opleve glæde ved at være i kropsligt fællesskab er vigtigt for at komme videre i den motoriske udvikling, og så er det dejlige erfaringer at tage med sig gennem livet.
Udgangspunkt i børnenes grundbevægelserMed grundbevægelser mener vi alle de bevægelser, børn kaster sig ud i og øver med stor iver i løbet af deres udvikling for at forfine deres motorik. Det er blandt andet rulle, krybe, kravle, hoppe, dreje, løbe.
Det er også disse bevægelser, børnene som regel selv vælger - spontant i leg eller når de byder ind med en bevægelsesidé i et rytmikforløb. Vi bruger ikke fagtesange og andre voksenbevægelser, som fx elefanten, hvor barnet skal holde sig på næsen og føre den ene arm igennem den anden. Når vi i stedet tager udgangspunkt i børnenes egen bevægelsesverden, er børnene motiverede, og de får på en legende måde øvet og styrket de forskellige motoriske færdigheder og trænet deres sanser ud fra deres eget udgangspunkt.
De primære sanserStimulering af de tre primære sanser er grundlæggende for barnets motoriske udvikling og udvikling generelt. Det er simpelthen mad til hjernen og forudsætningen for opmærksomhed og koncentration. Vi stimulerer derfor de tre primære sanser: Labyrintsansen, taktilsansen og muskel-ledsansen.
Labyrintsansen stimuleres hver gang barnet selv bevæger eller får bevæget hovedet: Gynge, dreje, rulle, slå kolbøtter, have hovedet ned af, lægge sig hurtigt ned. Labyrintsansen er blandt andet vigtig for balancen og koncentrationen.
Taktilsansen stimuleres når barnet får mange forskelligartede sansepåvirkninger på huden: Kulde, varme, massage, kildeture, blæsevejr, røre ved bløde/ hårde/våde ting osv. Taktilsansen er blandt andet vigtig for balancen og et velafbalanceret følelsesliv. Den er vigtigt for barnets opfattelse af berøring og oplevelse af at have andre børn tæt på.
Muskel-ledsansen stimuleres hver gang barnet selv laver en bevægelse og når muskler og led bliver udstrakte eller stødes sammen: Det sker ved at bevæge sig på alle mulige måder, hænge i armene eller knæhaser, hoppe på gulvet eller ned fra noget. Muskel-ledsansen er blandt andet vigtig for balancen, kropsbevidsthed og rum-retningsfornemmelse.
Rytmikken er lystbetonet og understøtter børns naturlige måde at eksperimentere med krop og bevægelse.Alle kan deltage på egne præmisser og det giver blandt andet børn, som ikke er så glade for at bevæge sig, et rum, hvor de også kan være med og få nogle succesoplevelser med deres krop. At få glæde ved bevægelse og opleve glæde ved at være i kropsligt fællesskab er vigtigt for at komme videre i den motoriske udvikling, og så er det dejlige erfaringer at tage med sig gennem livet.
Udgangspunkt i børnenes grundbevægelserMed grundbevægelser mener vi alle de bevægelser, børn kaster sig ud i og øver med stor iver i løbet af deres udvikling for at forfine deres motorik. Det er blandt andet rulle, krybe, kravle, hoppe, dreje, løbe.
Det er også disse bevægelser, børnene som regel selv vælger - spontant i leg eller når de byder ind med en bevægelsesidé i et rytmikforløb. Vi bruger ikke fagtesange og andre voksenbevægelser, som fx elefanten, hvor barnet skal holde sig på næsen og føre den ene arm igennem den anden. Når vi i stedet tager udgangspunkt i børnenes egen bevægelsesverden, er børnene motiverede, og de får på en legende måde øvet og styrket de forskellige motoriske færdigheder og trænet deres sanser ud fra deres eget udgangspunkt.
De primære sanserStimulering af de tre primære sanser er grundlæggende for barnets motoriske udvikling og udvikling generelt. Det er simpelthen mad til hjernen og forudsætningen for opmærksomhed og koncentration. Vi stimulerer derfor de tre primære sanser: Labyrintsansen, taktilsansen og muskel-ledsansen.
Labyrintsansen stimuleres hver gang barnet selv bevæger eller får bevæget hovedet: Gynge, dreje, rulle, slå kolbøtter, have hovedet ned af, lægge sig hurtigt ned. Labyrintsansen er blandt andet vigtig for balancen og koncentrationen.
Taktilsansen stimuleres når barnet får mange forskelligartede sansepåvirkninger på huden: Kulde, varme, massage, kildeture, blæsevejr, røre ved bløde/ hårde/våde ting osv. Taktilsansen er blandt andet vigtig for balancen og et velafbalanceret følelsesliv. Den er vigtigt for barnets opfattelse af berøring og oplevelse af at have andre børn tæt på.
Muskel-ledsansen stimuleres hver gang barnet selv laver en bevægelse og når muskler og led bliver udstrakte eller stødes sammen: Det sker ved at bevæge sig på alle mulige måder, hænge i armene eller knæhaser, hoppe på gulvet eller ned fra noget. Muskel-ledsansen er blandt andet vigtig for balancen, kropsbevidsthed og rum-retningsfornemmelse.
ImitationBørn lærer af at imitere andre. For os er imitation ikke en direkte kopiering, men en måde at blive inspireret til nye bevægelser. Man kigger på en anden, bliver inspireret og udøver så bevægelsen på sin egen måde – man skaber sit eget udtryk. Den voksne kan henlede børnene på hinanden ved at synge om, hvem der gør hvad eller bruge en leg, der lægger op til, at et barn viser en bevægelse, som de andre skal imitere. Det styrker kropsbevidstheden og kropsbeherskelsen, det giver et udvidet bevægelsesrepertoire og da bevægelsen ikke skal laves på en helt bestemt måde, styrker det selvværdet og glæden ved at bruge sin krop. Desuden bliver børnene opmærksomme på hinanden. De voksne er rollemodeller for børnene, så det er afgørende, at de voksne også er aktive i rytmik.
Krop og dynamikSom beskrevet i afsnittet om leg, skal der være plads til både det vilde og det stille i en dynamik vekslen i rytmikken. I legene er der elementer, der tiltaler de meget energisk motoriske børn og andre elementer der tiltaler de mere stillesiddende. Børnene deltager på hver deres præmisser, men bliver samtidigt i trygge rammer udfordret, så de får gode erfaringer med at turde, med at rykke deres grænser og lære nyt om dem selv og deres krop. Børnene lærer at fordybe sig og koncentrere sig både i de vilde og de stille lege, og jo mere kropslig erfaring med dette, jo nemmere bliver det at impulsstyre og deltage på alle niveauer for alle. For målet med rytmikken er netop glade børn i glade kroppe, hvor det både er de store og vilde bevægelser og de små og stille bevægelser som værdsættes og udforskes.
Krop og dynamikSom beskrevet i afsnittet om leg, skal der være plads til både det vilde og det stille i en dynamik vekslen i rytmikken. I legene er der elementer, der tiltaler de meget energisk motoriske børn og andre elementer der tiltaler de mere stillesiddende. Børnene deltager på hver deres præmisser, men bliver samtidigt i trygge rammer udfordret, så de får gode erfaringer med at turde, med at rykke deres grænser og lære nyt om dem selv og deres krop. Børnene lærer at fordybe sig og koncentrere sig både i de vilde og de stille lege, og jo mere kropslig erfaring med dette, jo nemmere bliver det at impulsstyre og deltage på alle niveauer for alle. For målet med rytmikken er netop glade børn i glade kroppe, hvor det både er de store og vilde bevægelser og de små og stille bevægelser som værdsættes og udforskes.
